DFAC FritForum

Tak for Jeres gode beretninger fra turen. Det har været hyggeligt at følge Jer. Man får jo bare lyst til at tage derop igen.

VH
Niels-Jørgen

Her kommer så sidste del af vores tur:
Efter Hjo kørte vi til Habo Trækirke. Den ser ikke ud af så meget, men er helt utroligt fint bemalet over alt indv., både væge og loftet. I Jönköping kørte vi en lille bytur. Også her som i mange andre byer er der utroligt meget nybyggeri i gang. Byen er kendt for sit Tændstikmuseum. Lidt sydfor ligger Taberg, hvor der er blevet udvundet jernmalm førhen. Nu rekreativt område med en fin udsigt og vandrestier. Isaberg var kendt for skianlægget. Men nu er der også meget sommerturisme. Der var ikke løb på Anderstorp banen, da vi kom forbi. Herfra gennem Småland med de mange søer og ”højt til himlen”, som en svensker sagde. Vi fortsatte ad de små veje til Helsingborg og tog færgen til DK.
Vores tur var egentlig hermed slut. Nu var der kun nogle familie besøg mm, inden vi nåede tilbage til Lemvig.

I alt har turen været på 8 uger, lang tid, men ikke for længe, hvis det ikke skal være forjaget. Sjælen skal være med på turen!
I alt har vi kørt 9550 km og brugt ca 900 ltr diesel. Prisen var ca 20% mere end i DK.
Færgen Hirtshals – Bergen inkl kahyt og mad Dkr 3300,- ( Blev købt for 2 år siden ).
Vi har været med 14 færger i Norge, hvoraf 2 var gratis i år. I alt har vi betalt Dkr 1215,- (Ferje-pass)
Færgen til Åland og retur inkl mad begge veje Dkr. 1600,-
Helsingborg – Helsingør Dkr. 229,-
Vi har pt ikke fået nogen regninger på betalingsveje i Norge fra vores Bribizz.

Vi har haft en uforglemmelig tur. Selv i gråvejr og regn er Norge fin. I NordSverige og Finland mødte vi ikke mange andre turister, hverken i AC eller andre køretøjer. Åland var også meget specielt med de mange øer, og her var der nogle turister, også i AC. I det sydlige Sverige var der igen turister i AC. Småland er bestemt et besøg værd og ikke så langt fra ex Sjælland.
Vejene i Norge er noget slidte og tit smalle, også hovedvejene. NordFinland har gode veje med kun lidt trafik. Sverige har gode og brede veje - mange 2-1 veje. Både i Finland og Sverige var vejene meget jævne. I alle 3 lande skal man passe på trafik-kameraer.
Norge er førende mht til tømning af toilet og gråvand. På mange af de nye rastepladser og i de fleste byer - også de små, har de et sted og godt skiltet Finland og Sverige kan vi finde stederne, men kniber med gråvand. Åland er meget svært; må på CP for at tømme.

Dette var nogle af vores punkter, som vi gerne ville nævne for jer. Håber I har nydt at læse med og måske selv får lyst at tage til vores naboers nordlige områder.
Skriv/ring gerne, hvis der er spørgsmål.
Nu skal vi lige slappe af inden næste tur skal planlægges. Og spares noget op, hvordan vi så ellers kan det nu.
Er lidt i gang, men det bliver en helt anden tur og retning. Derom senere.

Tak for denne gang.
Vi ses og høres ved.

Her kommer så et nyt lille postkort fra os:

En uge går hurtigt, når man har det godt. Vejret har været med os hele ugen, og vi har rigtigt nydt det og slappet af. Man færgen venter ikke, og vores billet - et special-tilbud - kan ikke ændres. Eftermiddags afgang og igen med mad inkl. Vi kører retur mod Norrtälje og derefter langs kysten sydpå. Næste dag er vores held med vejret forbi, igen overskyet og regnbyger. ØV. Men vores ophold ved kongeslottet Drottningholm vest for Stockholm er i pæn sol. Vi fortsætter nordvest på ad de mindre vejer, men kører udenom Sigtuna og Skokloster for denne gang, nu regnen ikke vil stoppe. Efter Enkøping kommer det gode vejr, ad vej 55 forbi Strängnäs til Eskilstuna – en interessant og pæn by med blomster mm – med vej 214 og besøg af Fosby Kalkbrud. Til Varnhem kirke og klosterruin. Klostret er blevet gjort kendt af Jan Gillous bøger om tempelridderen Arn. Kirken har en meget spændende historie, hvor Dk og en dansk enkedronning er med i – Birger Jarls 2. kone Mechtil og afbrændingen af kirken. De ligger begge begravet i kirken samt flere svenske konger. I 1260 var det Sveriges største kirke.
Vi besøgte derefter Skaras domkirke med de høje tårne og spir. Byen har en hyggelig, gammel centrum. Vi passerede Hornbarjasøen, som er kendt for de mange traners dans i april hver år. Nu var der kun ”to ældre krager fra Dk”, som forsøgte en stivbenet dans. Gudhem kirke og klosterruin blev besøgt. Varnhem var et munkekloster og Gudhem et nonnekloster – begge cistercienserklostre og ligger på en pilgrimsrute. Turen fortsatte mod Hjo og Vættern. Vi kører kun på de mindre veje og prøver at finde forskellige steder at besøge. Det betyder, at vores tur ikke bliver snorlige, men noget med store bugter.

På Åland nåede vi at køre ca 600 km, og i alt har vi nu kørt ca 8200 km fra Bergen.
Der er stadig en bid vej og forhåbentlig nye oplevelser, inden vi er tilbage i Lemvig igen.

Tak for jeres opmærksomhed for denne gang.

Et lille postkort fra Feriefolket i Nord.
Vi fortsatte vores tur sydå forbi Umeå og Sundsvall ad E4. Ved Söderhamn blev vi trætte af den gode vej og kørte fra og ad mindre veje til Gävle – lille tur rundt i byen – og videre med vej 76 forbi godset Forsmark og a-kraftværk af samme navn med Sveriges deponering af affald fra deres a-kraftværker. Vi kunne ikke komme ind på besøg. Videre til en lille ikke så kendt perle, turistbyen Ôrgrund. Jeg vil næsten kalde den for en svensk Dragør. De skriver, at de har ”Østkystens flotteste solnedgang”. Og flot var det. Der var også tid til soppetur fra deres lille sandstrand. Østhammar har ikke noget særligt at byde på, men tilgengæld er Norrtälje også en hyggelig by med udflugtsbåd mm og en god handelsby. Vores mål var Finnlines i Kapellskær. Vejret lovede godt på Åland, så de skulle have vores besøg. Der er flere rederier, som sejler fra S til Åland. Vi fandt, at Finnlines havde det bedste tilbud med mad inkl i billetterne. Vi tog formiddags færgen til Åland. Åland har gennem 100 år haft en selvstændig status under Finland og er afmilitariseret siden 1856. Der er i alt ca 6500 øer, mange er forbundet med broer og nogle gratis-færger. Hvis man vil besøge øerne længere væk fra Fastlandøland koster det en billet. (https://www.alandstrafiken.ax ). Man kan med et par af disse færger fortsætte helt over til Finland. Vi har bestemt os for 1 uges ophold. Og det er bestemt nok, for der er kun korte afstande her. De store veje er gode, men når vi skal helt ud til de yderste spids kan det være på grus. Der er meget skov og overalt ”gror” fjeldet op gennem markerne. Ca 70% af Finlands æbleproduktion er her. Sproget er svensk og valutaen er Euro. Mariehamn er hovedbyen med gode indkøbsmuligheder. Priserne er rimelige og fødevarerne er lidt billigere end i Sverige. Vi har ingen problemer med at finde rolige steder med gode udsigter til både kaffepauser og overnatninger. Der er mange CP. Tømme steder er svære at finde udenfor CP. Der er ikke fyldt op med turister pt, men møder dog hele tiden ACer – flest fra S og Fin, men også mange fra D. Det er en god begyndelse at holde ind på turistinfo i Mariehamn og få lidt kort over øerne – både til bil og evt cykel. Der er også mange afmærkede vandrestier. Befolkningen er meget venlig overfor turister og hjælper gerne med råd og vejledning. Ingen ser skævt til os, når vi holder helt ude i naturen eller de små havne.

Det bedste vi har oplevet her på øerne, er det næsten dejlige solskin. Stedet er kendt for godt og stabilt sommervej, og især i år mangler de regn.
Som sagt, er det ikke blevet til mange km i denne uge, men kroppene er blevet varmet godt op og dyppet lidt på de mange badesteder.

Slut herfra for denne gang.
Vi vender tilbage med en fortsættelse.

Dejligt at følge med på Jeres tur til skønne Norge mm.. håber vejret bliver bedre på resten af turen.

Vh
Niels-jørgen

Her kommer igen et lille brev fra os i det nordlige Skandinavien.
Efter at være kommet ind i Finland var vores første stop ved en renfarm, hvor vi fik et godt måltid renkød – lækkert, med lidt smag som lever. Vi besøgte et frilandsmuseum for fordrevne samer fra Rusland. En bevægende historie om politik. Vi fortsatte mod Karasjok ( N ), som er alle samers hovedstad. Deres parlament er i en spændende bygning. Vi besøgte Sami Park med en god rundvisning. Retur til Finland ad vej 92 og 4/E75, forbi turistbyen Inari og guldgraver byen Ivalo. Her er også flere mindesmærker fra krigen Rusland – Finland 1941 – 44. Denne krig præger stadig finnerne, og som især kan mærkes, når de fortæller om deres familiers trængsler og skæbner. UHA. Der er flere turistbyer i dette område, sommer men især vinter. Stadig vej 4/E75. Vejen går gennem uendelige skove med søer og elve. Kort før Rovaniemi “bor”, jvf finnerne, Julemanden lige under Polar Cirklen. Det tror vi så (måske) på og forstår, hvorfor de mange turistshops er på stedet. I Kemi besøgte vi kirken og mindestene for de faldne fra omegnen under krigen. Snakkede med en kirketjener, som havde arbejdet kort tid på Superfos på Amager, ligesom Anitas mor. Verden er lille. Vi krydsede Torne Elv og var nu i Sverige ved Haparanda. Herfra til Malmø er der ca 1650 km. Det er nogle lange naboer, vi har i nord. Det var nu ved at blive kaffetid, så vi søgte et sted ned mod Botniske Bugt, hvor vi kunne nyde udsigten. Vi fandt et skilt, som vi læste ”restaurant – lukket”. Fint, så er der nok ikke nogen, som bliver stødt over, at vi holder en pause der. Men skæbne, vi havde læst forkert. Det var en genbrugsbutik med et navn, som vi forvekslede. Det var et svensk – dansk par, som så bød os plads på deres terrasse. Hvor heldig kan man være, når man ikke læser så godt! Videre sydpå af E6 efter besøg af Kalix – pæn by – til Miniubådsmuseum i Tøre. Luleå fik også besøg af os, bl a Domkirken. Herefter fulgte vi vej 97 mod Jokkmokk, som er kendt for sit store samermarked i februar måned. Også turister her om sommeren. Byen ligger lidt nord for Polar Cirklen. Vi kørte igen sydpå mod Storfossen, et flot og spændende sted med mange stier over klipperne ud til selve fossen. Imponerende. Herfra fandt vi mindre vejer gennem de svenske skove og gennem mindre byer til E6 ved Umeå, en større by ved Botniske Bugt. Her langt inde i skovene på bakkerne har de bygget mange vindmøller, meget høje, men ikke så lange vinger, som hos os. Vandkraften er ikke nok mere.

Den sidste uge har vi kørt ret meget, vejene er blevet bedre og mere lige efter, vi forlod Norge.
Vejret er dog stadig det samme. Men hvad kan vi gøre. Bare smile og nyde vores tørre bil, og at ingen arbejdspladser venter på os.

Vi har nu kørt ca 6200 km. siden starten i Bergen.

Håber alle DFACer har det godt, hvor de end er henne.
Ses.

Der er nu gået endnu 1 uge, så lige et lille pip fra langt i nord:
I løbet af natten begyndte det at regne meget kraftigt. Da vi vågnede, kunne vi knap se 5 mtr væk. Vi kørte derfra til Lakselv ( E6 ). Her drejede vi af med Fv 98 og E 75 langs kysten mod øst, forbi Vadsø og Vadø helt frem til Hemningberg. Byen er forladt, men vejen dertil er helt specielt med de mærkeligste formationer af klipperne – som isskruninger bare med grundfjeldet. Efter en nat her kørte vi retur til Vadø. Det er en meget spændende by med en lang fiskerihistorie. Museet om samhandelen mellem de forskellige nationaliteter omkring ishavet er meget spændende. Byen har verdens nordligste fæstningsværk. Her findes også et mindesmærke over hekseafbrændingen. Herefter besøgte vi Vadsø, som ikke har så meget at byde på, selvom den er større. Vi fortsatte mod Kirkenes ( E6 ). Det er en kedelig by, som ikke har så meget at byde på ud over sin forfærdelige historie 1940 – 44 og et par monumenter. Herefter kørte vi mod grænsen til Rusland. Det var oprindelig planen også at besøge Murmansk mm. Men det er jo ikke muligt pt. Vi kørte derfor videre langs grænsen helt ud til havet igen ved Grensen Jakobselv. Her så vi det norske militær ( 2 pers ) og et stort anlæg på den anden side af den lille elv. Der blev også tid til et lille forbad i Barentshavet. Retur igen, forbi Kirkenes og mod Finland ( Fv 92 / 971 ). Vi er nu i samernes Lapland.
Overnatning i det mange forstår som Finland: uendelige skove med utallige store og små søer.

Vores bøn om hjælp mod regnen har ikke hjulpet. Ingen dage i denne uge uden regn.
Men bilen er tæt og humøret stadig godt, og håber så på tørvejr her i Finland.
Google siger der er ca 1200 km til Helsinki. Der skal vi nu ikke på denne tur.

I vores 4 første uger har vi kørt ca 4700 km. fra Bergen.

Hvis I gider læse mere om os og Norge, følger lidt fra vores 3. uge:
Efter en rolig nat kørte vi retur af Fv 820 til Sortland og videre mod Harstad. Vi havde sprunget en generatorrem en af de første dage. Jeg monterede vores reserve, men vil gerne have en med igen. Det var først i Harstad det lykkedes at finde en. Prisen var godt Dkr 500,-. Så fremover husker jeg at have 2 med i reserve. Landskabet og naturen er meget anderledes på Vesterålen end på Lofoten. Vejskiltene er nu også med bynavne på 2 sprog: norsk og samisk. I Narvik var vi forbi det polske mindesmærke fra Slaget om Narvik i 1940 og ved skiliften. Vi tog vejen mod Kiruna. Ophold ved Bjørnfjeld og 1940-mindesmærke her, inden grænsen til Sverige og naturparken Abilsko. Rundtur i Kiruna med besøg af Kirken, som i eet stykke ( 40 x 40 mtr ) skal flyttes i 2024, og samtidigt drejes bygningen 180 gr. Ca 3000 boliger skal flyttes, så jernmalmen kan udvindes under det nuværende bycentrum. Imponerende. En helt ny bydel ca 3 km væk er ved at blive opført. Spændende at se. Vi var forbi Ishotellet, men ikke inde i baren. Videre mod grænsen til Finland og mod Kautokeino i Norge. Hos Regina og Frank Juhls Sølvgaleri fik vi – indtil nu – turens største menneskeskabte seværdighed at se. Intet mindre. Stemningen, historien og bygningerne skal opleves, hvis nogen komme bare i nærheden af byen. Det var en helt speciel barsk natur, vi kørte igennem her i Lapland / Finmarken til Alta. Helleristninger og Nordlyskatedralen var på besøgslisten for Alta, og vi fik tanket LPG. Vi fulgte E6 nordpå til Kokelv, hvorefter vi tog FV 889, den Nationale Turistvej, til Havøysund. Igen en helt anden natur og utrolig barsk. Vejen er på 67 km og blev først anlagt 1984 – 88. Der er kun denne vej og Hurtigruten til og fra denne fiskeby næsten på højde med Nordkap. Vi kørte retur og mod Honningsvål, sidste by før Nordkap.
Vi er nu på vores nordligste punkt på denne tur. Vejret har artet sig fint i dag, men desværre skyet i aften, da vi og mange andre skulle nyde Midnatssolen. Ja, naturen trumfer os mennesker. Vi må bare glæder os over at kunne opleve så meget forskelligt og flot på vores tur her i Norge.

Vi har nu kørt næsten 3500 km i Norge i vores første 3 uger.
Google fortalte mig, at herfra til Oslo gennem Norge er der 2100 km.

Håber også I får gode oplevelser på Jeres ture.

Tak Jørn for at dele jeres Norgestur, vi kom ikke afsted i denne omgang.

Vores allerførste tur i AC var i Island, hvor vejret varierer utroligt meget fra sted til sted og nok minder om det langs Norges kyststrækning.

Vores lokale, erfarne venner lærte os at køre efter vejrudsigten, og ikke efter et på forhånd fastlagt mål, for selv den smukkeste udsigt er trist, når det øser ned.

https://www.yr.no/nb

Mvh og god tur videre
Jytte

Lidt nyt fra vores tur:
Efter igen en rolig nat fortsatte vi ad Fv 17, med to mindre færger inden vi nåede til færgen i Holm, som regnes for starten af Helgelandesvejen. Første besøg var Torghatten. Alle Nationale Turistveje er kendt for deres spændende og flotte rastepladsers toiletbygninger og flotte udsigter. Flere har også mulighed for tømning. Der er flere færge på turen, så husk at tilmelde jer på Fergepas og få rabat. Det er Fv 17 som vi fulgte med små afstikkere. Et af stederne, hvor vi gjorde et længere stop, var ved Saltstaumen. Højeste hastighed kan findes på opslag i bl a forretningerne. Strømmen er afhængig af månefasen. Herfra er der kun kort kørsel til Bodø og færgen til Moskenes på Lofoten. Overfarten tager 3 ¼ tim. Det er en god ide at bestille plads i god tid, for der kan være meget ventetid. Vi kørte lidt ”på kryds og tværs” for at komme rundt i de fleste hjørner af øerne og se mange af de små fiskevær. Naturen er meget bask på Lofoten med fjorde og bugter og kun lidt landbrug. I Fiskebø – vej Fv82 – tog vi færgen til Melbu til øerne som kaldes Vesterålen. Straks var der et helt andet landskab med landbrug igen, men næsten ingen AC. Vi kørte i et meget flot og meget bask landskab til Nykvåg. Byen er ikke noget at skrive om, men udsigten om aftenen mod vest med sol(næsten)nedgang var flot. Midnatssol her endnu.

Vi har pt kørt ca 2100 km i N og været med mange færger, som trækkes på vores Færgepass.
Der har næsten ikke været nogen vejafgifter.
Tømmestederne ligger stadig som perler på en snor med kort afstand og godt skiltet.
Indtil nu har vi nydt at kunne overnatte i det fri med gode udsigter både aften og morgen.
MEN vi har haft regn - mere eller mindre alle dage her i Norge. Mangler sol og tørvejr, please !

Men vi fortsætter vores færd nordpå med godt humør.